hjemmebagt rugbroed-med-kerner-groft-sundt-4
Udskriv
4.34 fra 6 stemmer

Hjemmebagt rugbrød med kerner

Antal: 3 små eller 2 store

Ingredienser

Surdej (skal kun opstartes første gang)

  • 2 dl rugmel
  • 2 dl vand
  • 10 g gær

Dag 1

  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 800 g rugmel
  • 1,1 liter vand
  • 2 spsk salt
  • 200 g rugbrødssurdej

Dag 2

  • 1 (malt) øl (33 cl)
  • 2 spsk sirup (gerne mørk sirup)
  • 500 g knækkede rugkerner
  • 2 dl frø og kerner (gerne solsikkekerner, hørfrø eller femkornsblanding)
  • 1/2 dl hasselnødder
  • Olie til at smøre rugbrødsformene

Sådan gør du

Opstart af surdej

  • Dette trin skal kun udføres første gang, du bager rugbrød. Efterfølgende tager du nemlig en klat dej fra ved hver bagning, så den fungerer som din surdej. 
  • Bland alle ingredienser i en stor skål (den hæver meget) og læg et fugtigt viskestykke over. 
  • Lad surdejen stå i 2 døgn under viskestykket. Herefter vil den boble og været hævet lidt, og er hermed klar til at komme i dit rugbrød.

Dag 1 (om aftenen)

  • Bland mel, vand, salt og rugbrødssurdej sammen i en stor skål og sæt den på køkkenbordet med et fugtigt viskestykke over til morgenen efter.

Dag 2 (om morgenen)

  • Hak hasselnødderne groft, og kom disse i rugbrødsdejen fra dagen før sammen med øl, sirup, knækkede rugkerner, frø og kerner.
  • Tag 200g rugbrødsdej fra og kom i en bøtte med tætsluttet låg. Denne skal opbevares i køleskabet, og vil til næste bagning fungere som din surdej.
  • Smør 2 store eller 3 mindre rugbrødsforme grundigt (!) med olie eller smør, og hæld rugbrødsdejen heri, så den fylder ⅓ af formen.
  • Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke i yderligere 3-4 timer, til den er hævet op så den fylder ⅔ af formen
  • Når dejen har hævet prikkes den med en gaffel (ligesom en tærtebund) og bages ved 190 grader alm. ovn i 5-7 kvarter. Når jeg bager 3 mindre rugbrød, får de godt 90-100 minutter i ovnen. Rugbrødet skal være gyldent hele vejen rundt (når du tager det ud af formen) samt sprødt og mørkt på toppen.
  • Efter bagning vendes rugbrødene forsigtigt ud af formen (jeg bruger en kniv til at løsne dem fra formen). Jeg lader dem ofte køle i et par minutter inden, så er det nemmere at få dem ud af formen, uden at de går i stykker.
  • Lad brødene afkøle på en bagerist, og kom dem i en tætlukket plastikpose hver, når de er helt kolde. De kan sagtens fryses, så du kan tage rugbrød op efter behov. Hvis du bor alene, eller kun er 2 i husstanden kan du med fordel fryse dem ned i halve.

Noter

Er du ikke til en hård skorpe på rugbrød? Når brødet har kølet lidt på risten, pak da brødet ind i en plastikpose.