Grøn pesto smager vidunderligt af sommer. Pesto kan varieres i det uendelige, og anvendes både på brød, med pasta eller kartofler. Find min bedste opskrift her.
Kom krydderurter, olivenolie, citronsaft, hvidløg og parmesan i en minihakker eller foodprocessor, og kør til massen er lind.
Rist nødderne på en pande til de er gyldne.
Kom nødderne i minihakkeren til de øvrige ingredienser, og kør til massen er, som du godt kan lide den. Du kan blende pestoen helt lind eller du kan bevare lidt bid fra nødderne. Jeg er personligt mest til sidstnævnte.
Smag din grønne pesto til med salt og peber, kom den på et skoldet glas og opbevar den tætlukket i køleskabet.
Noter
Fif: hvis du ikke er så glad for hvidløg, så kan det lægges i kogende vand inden anvendelse for mindre kraftig smag.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.