Rør de tørre ingredienser sammen i en skål, og tilsæt herefter de våde. Rør pandekagedejen grundigt sammen.
Varm en pande op, smelt lidt smør derpå, og steg mandelpandekagerne ved middel varme på begge sider til de er gyldne.
Spis dem lune med nøddesmør, frisk æble, mandelflager og evt. en smule honning.
Nøddesmør
Kom hasselnødderne på en varm tør pande, og rist dem til de er gyldne, og deres skaller har løsnet sig.
Fordel hasselnødderne på et viskestykke, og fjern skallerne ved at gnide nødderne i viskestykket. Imens skallerne fjernes ristes cashewnødder og mandler på panden, til de også er gyldne.
Når skallerne er fjernet på hasselnødderne (så godt som du kan), hældes mandler, cashewnødder, hasselnødder og rørsukker i en kraftig foodprocessor.
Blend nødderne indtil olien i dem er frigivet, og nøddesmøren er blød, cremet og helt blank. Skrab siderne løbende. Det tager ca. 10-15 min, og hvis du er i tvivl om den har fået nok, så giv den et par minutter mere. Nøddesmøren er lækrest, når den er helt flydende og lind.
Smag til med salt inden den kommes på et skoldet glas.
Nøddesmøren opbevares uden for køl, da konsistensen er bedst uden for køl. Hvis du er længe om at komme igennem glasset, kan det med fordel sættes på køl.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.