4bløde clara friis pærer((ca. 350g uden kernehus))
1blødt æble((ca. 100g uden kernehus))
½citron
1x2cmingefær
2spskrørsukker
Evt.1nip vanilje
Instruktioner
Skyl pærer, æble, citron og ingefær og skær pærer og æbler i små tern. Jeg skræller ikke pærer og æble, men det kan du sagtens gøre, hvis du hellere vil have din marmelade finere i konsistensen. Jeg er glad for det bid, som skrællen giver!
Kom ternene i en gryde sammen med saften fra citronen, fintrevet ingefær, rørsukker og evt. lidt vanilje.
Kog marmeladen til konsistensen er, som du gerne vil have den. Det tog mig ca. 10 min på middel/høj varme. Du kan med fordel mose den lidt løbende, imens du rører.
Når marmeladen er kogt færdig hældes den på et skoldet glas og opbevares i køleskabet. Hvis du gerne vil have, at den får en mere fast konsistens, og holder længere, kan du med fordel tilsætte lidt atamon.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.