Aftenen før dækkes perlebyg med vand og sættes på køl natten over. Det giver et dejligt bid til grøden, men hvis du bare gerne vil lave den med det samme, så spring blot perlebyg over.
Om morgenen hældes vandet fra, og perlebyg og de resterende ingredienser til grøden koges op (rør rundt løbende!)
Imens grøden koger laves de karamelliserede bananer
Start med at skær bananerne i skiver og hak pekannødder groft
På en pande smeltes smør og kokossukker sammen.
Når det er smeltet sammen til en små-tyk flydende masse tilsættes sirup og kanel.
Lad massen boble et øjeblik og tilsæt derefter bananskiver og pekannødder, og lad det stege til bananerne har suget karamellen, og vend dem så. Kan evt. vendes et par gange, så alt karamellen siver ind!
Når bananerne er blevet lækre og helt karamelliserede kommes de på grøden. Hvis der er "sirup" tilbage på panden, kan den med fordel hældes med!
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.