Simple og lækre klatkager af risengrød smager fantastisk, og er nemme at lave! Det er den bedste måde at få brugt rester af risengrød på. Find opskriften her.
Bland risengrød, banan, æg og mælk grundigt sammen i en skål.
Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål, og hæld dem over til de våde ingredienser. Rør dejen godt sammen, og lad den stå og hvile et øjeblik, imens panden bliver varm.
Steg klatkagerne gyldne i smør på en middel-varm pande og server dem lune sammen med appelsinkompot, ristede græskarkerner og granatæblekerner.
Appelsinkompot (kan laves dagen før)
Skræl appelsinerne, skær det hvide fra, og skær appelsinkødet i små tern.
Kom appelsinkødet i en lille gryde sammen med citronsaft, og kog det op. Mos gerne lidt ned i appelsinternene løbende, så de kan koge sammen og få konsistens som en kompot. Tilsæt vand efter behov.
Kom sukker i appelsinkompotten. Mængden er vejledende, da det afhænger meget af hvor syrlige appelsinerne er, så smag til.
Lad kompotten køle af inden den hældes på et skoldet glas og opbevares i køleskabet.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.