Vegansk risengrød med appelsin, tranebær og mandler

vegansk risengrød med mandelmælk, appelsiner, mandler og tranebærsukker

Ih ha. Jeg ELSKER risengrød. Især en helt klassisk cremet, sød-mælks-variant med massere af smør og kanelsukker på toppen. Selvom den klassiske risengrød er blevet en klassiker af en grund, så er jeg vild med at udfordre det klassiske sommetider. Denne gang mundede det ud i en vegansk risengrød kogt på mandelmælk, som jeg toppede med en alternativ topping-palette. Grøden blev virkelig cremet, og den smagte SÅ lækkert. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver en portion vegansk risengrød med tranebærsukker, ristede mandler og syrlige appelsintern.

Vegansk risengrød med mandelmælk

Nu er jeg ikke den mest julede person, men at spise sig til julestemning, det er noget, jeg i den grad kan forholde mig til. Foruden at have spist utallige mængder pebernødder (find lagkagehusets opskrift her), så har jeg også spist julede kanelsnurrer, havregrød med varme julekrydderier og klassisk risengrød, som alle fungerer fortrinligt til at komme i julestemning. Denne risengrød er nu tilføjet til listen.

vegansk risengrød med mandelmælk, appelsiner, mandler og tranebærsukker

Mælkefri / laktosefri risengrød

Risengrøden smager dejligt som den er, men er også et hit med den klassiske topping af smørklat og kanelsukker. Næste gang jeg laver den, vil jeg prøve at toppe grøden med grov æblekompot, karamel og lidt ristede mandler. Det kan næsten ikke smage andet end skønt sammen med den cremede grød.

En ekstra lille service-meddelelse: det var i forbindelse med kreationen af den mælkefri risengrød, at jeg for første gang prøvede soyafløde. Jeg blev egentlig positivt overrasket. Ret sødt, men ikke desto mindre super god i risengrød. Det må jeg eksperimentere lidt med i salte retter også, nu har jeg i hvert fald et par dl stående i køleskabet. Om ikke andet er den sikkert en fin substitut til alm. flødeskum ovenpå varm chokolade.

vegansk risengrød med mandelmælk, appelsiner, mandler og tranebærsukker

Find opskriften på vegansk risengrød uden mælk her:

5 fra 2 stemmer
vegansk risengrød med mandelmælk, appelsiner, mandler og tranebærsukker
Vegansk risengrød
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
50 min
Samlet tid
1 t
 
Ret: Aftensmad, Dessert, Morgenmad
Antal: 4 små portioner
Ingredienser
Risengrød
  • 1 dl vand
  • 150 g grødris
  • 1 liter mandelmælk
  • ¾ tsk havsalt
  • ¾ dl soyafløde
Topping
  • Appelsin
  • Ristede mandler
  • Tranebærsukker af 2 spsk rørsukker og 2 tsk tranebærpulver
Sådan gør du
  1. Kom grødrise og vand i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge kort, og tilsæt herefter mandelmælk.

  2. Kog grøden ved svag varme under låg, imens du jævnligt rører i grøden, så den ikke brænder på.

  3. Når risene er kogt møre, har bid og grøden er blevet dejlig cremet, tages den af varmen, soyafløden tilsættes og grøden smages til med salt.

  4. Grøden nydes varm med tern af appelsin, tranebærsukker og ristede hakkede mandler.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Skriv et svar

avatar
  Abonner  
Giv besked om
Luk menu