Småkager med mandler og kokos

Opskriften på småkager med mandler og kokos er udarbejdet i samarbejde med Vangsgaard Treat.

Lige nu bugner internettet med opskrifter på brunkager, vaniljekranse og fancy julecheesecakes med kirsebær-gelé og pebernøddebunde, og ærligt? Så er jeg vild med det.

Mandelsmåkager

Ikke fordi jeg styrter i køkkenet og laver dem alle sammen, eller blot en brøkdel af dem, men fordi julesmåkager bringer en masse gode minder op i mig. Det minder mig om julebag med mel på kinderne, grin og bukser som i slutningen af dagen havde en del sværere ved at lukkes. Jeg tænker, at disse småkager med mandler og kokos skal agere fast inventar til julebagningen i fremtiden!

Jeg ved ikke, om man kan kalde disse småkager med mandler og kokos for julesmåkager, eller om de i stedet skal under betegnelsen helårs-småkager. Ikke desto mindre, så smager de dejligt, og er nemme at variere, ved at tilsætte f.eks. tørrede tranebær, hakket chokolade eller andre spændende ting til dejen.

Småkagerne smager også skønt som de er. Og helt sikkert også knust i bunden af cheesecake inspireret chiagrød.

Hey, inden du scroller helt ned og læser opskriften, så må jeg gå til bekendelse.

Grunden til at antal småkager ikke står angivet, er fordi jeg spiste en smule (okay … en del) af dejen, inden den nåede at se lyset som bagte småkager. Men jeg TROR opskriften svarer til omkring 15 småkager, hvis du altså ikke spiser smagsprøver undervejs (det er en udfordring, men du vil gå glip af noget!).

Find opskriften på småkager med mandler og kokos her:

5 fra 1 stemme
Småkager med mandler og kokos
Forb. tid
30 min
Tilb. tid
12 min
Samlet tid
42 min
 
Ingredienser
  • 100g blødt smør
  • 50 g øko kokossukker
  • 1 æg (stuetempereret)
  • 100 g øko mandler
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk bagepulver
  • Et nip maldonsalt
  • 40 g kokos (alm. fra supermarkedet)
  • 25 g øko mandler
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.


  2. Smut mandlerne og rist dem gyldne på en pande.

  3. Del mandlerne i 2 bunker af 100g og 25g. Blend de 100g til mel (der må gerne være stykker af mandler, som ikke er blendet helt fint). Hak de resterende 25g groft og læg til side.

  4. Pisk det bløde smør sammen med kokossukker til det er luftigt.

  5. Når det er blevet godt luftigt tilsættes ægget, som piskes med.

  6. Kom de resterende ingredienser (på nær kokos og mandler) ned til smør, kokossukker og æg, og bland massen med en ske til den er lind.

  7. Tilsæt kokos og hakkede mandler, og rør i dejen.

  8. Form kugler af ca. 30g dej, lig dem på en bageplade med bagepapir og pres dem så flade, som du gerne vil have dem. Småkagerne ændrer ikke deres form ret meget ved bagning.

  9. Bag dine småkager i ovnen i ca. 12 min, indtil de er gyldne.

  10. Køl småkagerne af på en bagerist, så de bliver får bid udenpå, men bevarer deres bløde indre.

Indlægget indeholder affiliative links

Har du prøvet at lave en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram

Dette indlæg har en kommentar

Skriv et svar

Close Menu