Rugboller med kerner og grød


Opskriften på rugboller med grød er udviklet i samarbejde med Valsemøllen.

rugboller med groed

Disse rugboller med kerner (og massere af dem) er den nyeste tilføjelse til min bagværks-kategori. De er sprøde udenpå, svampede indeni, og med massere af bid og tekstur fra kerner og frø. De smager dejligt groft, men samtidig ikke “for groft”, som rugboller sommetider godt kan komme til.

Koldhævede rugboller med rugmel

Rugbollerne mætter dejligt, og indeholder massere af god næring fra både hørfrø, knækkede rugkerner, solsikkekerner og groft mel fra Valsemøllen. Jeg har anvendt en rest kold (kedelig) havregrød i dejen for at gøre bollerne mere saftige, og med et (generøst) lag smør og marmelade ovenpå, så udgør de en formidabel morgenmad. Koldhævede rugboller er sindssygt nemme at lave, og kræver hverken klargøring af surdej, eller at du får klistrede dej-fingre. Rør dejen sammen med et piskeris eller en røreske. Sæt dejen på køl natten over. Form boller med to skeer. Sæt i ovnen. SPIS. Nemt!

Rugboller i samarbejde med Valsemøllen

Disse boller er ligesom køleskabsgrød med bærkompot, havregrødskage, havregrødspandekager, koldhævet brød, og havregrød med solsikke-mandelsmør, en del af en kampagne, jeg har lavet i samarbejde med Valsemøllen i efteråret. Det er også de opskrifter, jeg har delt med jer de sidste mange uger. Her i det nye år kommer vores gode samarbejde til at fortsætte, og jeg kommer fremadrettet til at dele én månedlig opskrift med massere af god inspiration til at inkorporere deres sortiment af økologiske frø, -kerner og -mel i morgenmaden. Jeg er faktisk allerede gået i gang med at udtænke gode idéer, og jeg tør godt garantere allerede nu, at det bliver LÆKKERT 😉

En sidste ting. Du har måske bemærket, at jeg i starten af året skrev “Finax” og nu er gået over til at skrive “Valsemøllen” ifm. samarbejdet. Det er af den simple årsag, at Finax er gået tilbage til deres oprindelige navn: Valsemøllen. De har stadig samme fokus på dansk høj kvalitet og god smag, og producerer mel på egne møller i Esbjerg og Køge. Jeg er så spændt og glad for samarbejdet, og glæder mig til at inkorporere deres produkter endnu mere i mit univers i 2019.

rugboller med groed

Find opskriften på rugboller med grød her:

5 fra 1 stemme
rugboller med groed
Rugboller med grød
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
13 min
Hævetid
8 t
Samlet tid
23 min
 
Ret: Brunch, Morgenmad
Antal: 14 stk
Ingredienser
Sådan gør du
Aftenen før
  1. Rør gær, øl og vand sammen i en skål

  2. Rør kold havregrød, sirup, kerner, frø og tranebær i massen, og dernæst mel og salt

  3. Rør sammen indtil dejen netop er samlet, og kom skålen (med låg på) i køleskabet i 8-12 timer.

Om morgenen
  1. Opvarm ovnen på 225 grader varmluft med en bageplade i midten og en dyb bradepande i bunden.

  2. Form bollerne vha. 2 skeer, som du løbende dypper i vand. Kom bollerne over på et stykke bagepapir løbende.

  3. Hiv bagepapiret med bollerne over på den varme bageplade, og placer den midt i ovnen. Kom 2 dl vand i bunden af ovnen (i bradepanden), så der dannes damp.

  4. Bag bollerne i 13-15 minutter indtil de er sprøde, gyldne og lyder hule, når du banker på dem.

  5. Lad bollerne køle på en bagerist inden de spises lune.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Skriv et svar

avatar
  Abonner  
Giv besked om
Luk menu