Müsligrød med æble og nougat nøddesmør

Denne müsligrød med skiver af æble og nougat nøddesmør har været min morgenmad hele weekenden. Den sidste uge er gået med eksamenslæsning, så overskuddet og idéer til morgenmad er ikke det der fylder mest hos mig lige nu. Denne müsligrød har været min redningsmand, fordi den er super hurtig at bikse sammen, kræver minimal hjernekapacitet, når den bare laves igen og igen, og så smager den samtidig skønt og efterårsagtigt.

Denne opskrift er der intet rocket science over, men fordi så mange gemte den på instagram, og henvendte sig til mig efter opskriften, så tænkte jeg alligevel at skrible den ned, for den smager simpelthen så dejligt, at man nødig skulle glemme den, når den forsvinder ned igennem mit instagramfeed.

Har du lyst til at smage mere grød inspireret af efteråret? Prøv også grød med æble, kanel og peanutbutter og gulerodskagegrød.

Min hjemmelavede sukkerfrie nougat nøddesmør smager seriøst godt til/på alt, og denne varme portion müsligrød var ingen undtagelse.

Find opskriften på müsligrød med æble og nougat nøddesmør her:

5 fra 1 stemme
Müsligrød med æble og nougat nøddesmør
Forb. tid
2 min
Tilb. tid
8 min
Samlet tid
10 min
 
Antal: 1 person
Ingredienser
Grød
  • 1 dl müsli
  • 1 dl vand
  • 1 dl mælk
  • Et nip salt
  • 1 tsk kokossukker (eller anden form for sødme)
Topping
  • 1/2 æble
  • 1 spsk sukkerfri nougat nøddesmør
  • 1 lille håndfuld hasselnødder
Sådan gør du
  1. Start med at sæt grøden til at koge på middel varme, og rør i den løbende.


  2. Imens grøden koger skæres æble i skiver og hasselnødder hakkes groft

  3. Når grøden er kogt færdig toppes den med skiverne af æble, hasselnødder og nougat nøddesmøren.

Indlægget indeholder affiliative links

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Dette indlæg har en kommentar

Skriv et svar

Close Menu