Müsli-støv uden tilsat sukker

müsli knas støv til morgenmadstrifli

Jeg er netop hjemvendt fra en tur til Barcelona, hvor vi en af dagene fik serveret en müsli, jeg måtte hjem og rekreere. Müsli-støv, finthakket müsli eller hvad man ellers kan finde på at kalde det, er faktisk slet ikke så nyt, for min søde veninde Simone, har allerede en lignende opskrift, som minder en del om den müsli, Daniel og jeg fik på vores fancy instagram-venlige acaibowls i Barcelona i sidste uge. Jeg har ladet mig inspirere af hendes opskrift (find den her) og müslien fra Barcelona, og det endte ud i denne opskrift.

Müsli-støv uden tilsat sukker eller fedtstof

Müsli-støv uden sukker og fedtstof smager ikke som den fuldfede chokolade- og sukkerholdige müsli du kan købe nede i din lokale Netto. Det gør den sgu ikke. Altså let’s be real.

Til gengæld smager den altså rigtig rigtig dejligt, er en del sundere og mætter godt. Det tørrede frugter bidrager med en masse sødme, og de ristede nødder med massere af smag. Det er noget helt andet end min crunchy granola, men begge dele er gode på hver sin måde.

Müslistøv er ikke egnet til at spise med mælk på som granolaen, men er istedet rigtig dejligt ovenpå noget blødt så som i en morgenmadstrili, på smoothiebowls, chiagrød eller lign.

müsli knas støv til morgenmadstrifli

Opskriften på morgenmadstriflien på billedet skal jeg forøvrigt nok dele snart. Imens kan I jo passende lave müsli-støvet klar 😉

Find opskriften på müsli-støv her:

0 fra 0 stemmer
müsli knas støv til morgenmadstrifli
Müslistøv
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
10 min
 


Antal: 1 stort glas
Ingredienser
  • 300 g havregryn
  • 100 g mandler
  • 100 g hasselnødder
  • 120 g solsikkekerner (evt. en lille andel sesamfrø)
  • 250 g tørret frugt (jeg brugte dadler og abrikoser)
  • 1 nip salt
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 180 grader, tag en bageplade ud og beklæd den med bagepapir. 

  2. Kom havregryn, mandler, hasselnødder og solsikkekerner på bagepladen og kom pladen i den varme ovn til ingredienserne er ristet gyldne. Det tager ca. 10 min.

  3. I løbet af de 10 min blendes den tørrede frugt så fint, som muligt med en foodprocessor og kommes dernæst i en skål. Hvis du har en exceptionel god blender, kan denne også klare jobbet.

  4. Når havregryn, nødder og kerner er gyldne, blendes de groft (gerne af flere omgange, så der er plads i din maskine), og kommes i en skål.

  5. Bland de to skåles indhold og kør massen igennem din foodprocessor endnu engang, så den tørrede frugt ikke er i store klumper

  6. Opbevar müsli-støvet i et lufttæt glas og spis det i en morgenmadstrifli, ovenpå smoothiebowls eller lign.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Dette indlæg har en kommentar

Skriv et svar

Close Menu