Ingefærshots med gurkemeje og appelsin

ingefærshots med appelsin, gurkemeje og citron

Okay okay… måske er ingefærshots ikke på sit højeste længere, men derfor udgør de stadig en dejlig start på dagen. For et par år siden var der flasker med den gule drik i alle butikker. Mit indtryk er at nærmest alle drak det op til snue-sæsonen, og du kunne nærmest ikke finde en køleskabslåge, som ikke på et eller andet tidspunkt havde rummet en flaske. Det er i hvert fald min opfattelse, og det galt også herhjemme.

Ingefærshots med appelsin i vintermånederne

For en lille uges tid siden sås jeg med min mor, som tilfældigvis lige skulle have ordnet sin ugentlige produktion af ingefærshots, idet jeg kom. Jeg skriblede i den forbindelse hendes opskrift ned, og knipsede et par billeder. Det kunne jeg jo lige så godt. Så har jeg (og I) noget at gå ud fra, når vinter-produktionen sættes igang. Ingefærshots er nemlig godt at have en stam-opskrift på, så de kan ordnes hurtigt en søndag eftermiddag. Ligesom man skal have en stamopskrift på kanelsnurrer, rugbrød og sundere nutella 😉 . Det er obligatorisk.

ingefærshots med appelsin, gurkemeje og citron   

Her i vinterhalvåret har jeg planer om at starte mine morgener med et skud vitaminer i form af et ingefærshot hver morgen. De er lidt kradsende i halsen og lidt kraftige i smagen, men på den helt rigtige skønne måde. Så er min krop også klar til at stå imod diverse bakterier og virusser i forkølelses-halvåret.

Ingefærshot med gurkemeje og appelsin

Ingefærshots kan varieres i det uendelige, og ofte har jeg kun lavet dem med citron, ingefær, vand og honning. Denne gang er drikken spædet op med frisk gurkemeje og appelsin, som begge bidrager med en smuk farve og en dejlig smag. Et dagligt ingefærshot uggør en frisk og syrlig komponent på morgenbordet, som er sundt og godt for kroppen.

ingefærshots med appelsin, gurkemeje og citron

Find opskriften på ingefærshots gurkemeje og citron her:

ingefærshot med appelsin, gurkemeje og citron

Ingefærshots

3,80 fra 15 stemmer
Antal: 1 lille flaske
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse35 minutter
Afkøling2 timer 15 minutter
I alt45 minutter

Ingredienser

  • 150 g ingefær
  • 50 g gurkemeje
  • 2 appelsiner
  • 2 citroner
  • 600 ml vand
  • Evt. et par peberkorn
  • 2-3 spsk honning

Instruktioner

  • Skræl ingefær og gurkemeje, skær dem i skiver og kom dem i en gryde (brug evt. handsker. Gurkemeje smitter af)
  • Pres appelsiner og citroner og kom saften ned i gryden
  • Kom vandet derned (og evt. peberkorn) og lad væsken simre i ca. 45 min, og lad den derefter køle af i ca. 30 min
  • Rør honning i og lad væsken stå en times tid mere, så honningen bliver opløst og væsken køles helt ned
  • Sigt væsken og hæld på flaske
  • Opbevar flasken i køleskabet og drik den som shot. Evt. hver morgen.

Noter

Den kan holde sig ca. 14 dage. 
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Abonner
Giv besked om
5 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments