Havregrød med rødbede, æble, hindbær og ostecreme (a la red velvet)

Nogle gange er det rart at pifte sin klassiske morgengrød op med farver og nye smagsnuancer! Især hvis den klassiske går hen og bliver lidt for kedelig. Denne havregrød med rødbede, hindbær, æble og ostecreme er svaret på netop denne problemstilling. Den er frisk og smagfuld, og så er der tilmed sneget lidt ekstra frugt og grønt ind i den, så du kan starte på de 600g allerede inden morgenkaffen er færdigdrukken 😉

Læs også: bagt grød a la squashkage og gulerodskagegrød

 

Find opskriften på havregrød med rødbede, frugt og ostecreme her:

5 fra 1 stemme
Havregrød med rødbede, frugt og ostecreme
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
8 min
Samlet tid
18 min
 


Antal: 1 person
Ingredienser
Grød
  • 1 dl grovvalsede gryn
  • 1 dl vand
  • 1 dl mælk
  • 1 nip salt
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 50 g revet rødbede (alternativt pulp fra rødbede-juice)
  • Evt. 1/2 moden most banan (eller andet, der søder)
Ostecreme
  • 1/2 spsk flødeost
  • 1/2 spsk mælk
  • 1 nip kokossukker
  • 1 nip citronsaft
Topping
  • 1/4 æble
  • En lille håndfuld hindbær
  • Lidt kokosflager
Sådan gør du
  1. Kom alle grødens ingredienser i en gryde og kog op på middel varme. Rør løbende.

  2. Imens grøden koger laves ostecremen ved at blande alle ingredienser grundigt.

  3. Skær æblet i små stykker

  4. Server den færdigkogte grød i en skål og top med ostecreme, æble og hindbær


Opskriftsnoter

Hvis du godt kunne tænke dig lidt red velvet kage vibes, så tilsæt lidt bagekakao samt sukker til grøden, eller suppler toppingen med mørk chokolade

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Skriv et svar

Close Menu