Nougat nøddesmør uden tilsat sukker

Nougat nøddesmør uden tilsat sukker 1Opskriften på nougat nøddesmør uden tilsat sukker er udgivet i samarbejde med Bodylab og indeholder reklamelinks markeret med *

Sukkerfri nougat nøddesmør

Jeg har længe gået og fiflet med idéen om at lave en nougat nøddesmør uden tilsat sukker. Nu fik jeg det endelig gjort, og lad mig bare sige det, som det er: den smager ufatteligt godt, og er perfekt ovenpå både grød, pandekager og brød.

Nougat nøddesmør

Jeg har brugt en sukkerfri mælkechokolade med hasselnødder fra Bodylab. Du kan sagtens bruge en hvilken som helst anden slags god chokolade, både lys og mørk. Jeg synes resultatet bliver bedst med en lys chokolade, og denne version klarer arbejdet til perfektion.

Jeg har altid været kæmpe fan af nougat. Meget mere end jeg er af marcipan. Til jul har jeg lidt en dårlig vane med at tage marcipanlaget af konfekten, spise chokoladen og nougaten, og så fortrænge at en stor procentdel af konfekten stadig ligger på tallerkenen. I min optik er nougat bare en af de bedste former for slik, og nu kan jeg få det ovenpå min morgenmad hver dag – endda i en sukkerfri version. Win!

Sukkerfri nougat nøddesmør

Er du i tvivl om hvad sådan en nougat nøddesmør kan bruges til? I kategorierne grød, og pandekager & vafler, findes der en masse lækre opskrifter, som helt sikkert bliver endnu bedre med denne skønne nougat nøddesmør på toppen.

Find opskriften på nougat nøddesmør uden tilsat sukker her:

Nougat nøddesmør uden tilsat sukker 2

Nougat nøddesmør

5 fra 2 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 150 grader
  • Rist hasselnødderne på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 15-20 min. De er klar, når de er gyldne og skallerne har løsnet sig
  • Imens hasselnødderne er i ovnen hakkes chokoladen groft
  • Når nødderne er færdige i ovnen, fordeles de på et viskestykke, og skallerne fjernes ved at gnide nødderne i viskestykket
  • Når skallerne er fjernet (så godt som du kan), kommes nødderne i en minihakker/foodprocessor og blendes i 8-10 min indtil nøddesmøren er lind (skrab siderne løbende, hvis det er nødvendigt)
  • Når nøddesmøren er klar blendes de resterende ingredienser med, og nougat nøddesmøret blendes til konsistensen er lind
  • Nougat nøddesmøren opbevares udenfor køl, hvis du gerne vil have en flydende konsistens, og på køl, hvis du bedre kan lide den størknet. Nøddesmøren smelter på varme ting (så som grød), så jeg foretrækker på køl, da det minder mest af nougat på den måde!

Noter

Nougat nøddesmøren kan holde sig ca. 3 uger på køl (hvis den da får lov at stå så længe 😉 )
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments